Han hedder Ali

Striben er sendt til blogejeren af tegner Carsten Graabæk med tilladelse til brug.



Carsten Graabæk, tegner og dansk repræsentant hos Tegnere for Fred, begik omkring årtusindeskiftet ovenstående stribe, der karikerede danske forældres dobbeltmoral, og 10 år senere er problemstillingen tilsyneladende stadig højaktuel. I flg. TV2s egen afstemning vedr. emnet, er hele 72% af knapt 2000 stemmer imod, at en datter eller en søn vælger at danne par med en muslim. Modstanden hos adspurgte muslimer skulle være næsten lige så stor.

Hvorfor denne afstandtagen fra en globalisering af privatsfæren?
Handler det om, at det er lettere at tro på manipulerende valgtaler, når man ikke selv har haft mulighed eller lyst til, personligt, at sætte sig ind i emnet? Handler det om, at den Katolske Kirke (engelsk hjemmeside) advarede, især katolske, kvinder imod ægteskab med muslimske mænd tilbage i 2004? Eller bunder modviljen i en reel problemstilling?

Jeg vil svare ”ja” til mit sidste bud HVIS:

- mennesket ses på som en religiøs eller kulturel brik.
- personens værdier ikke respekteres eller fremhæves over prædikater.
- modviljen fra både private netværk og de øvrige omgivelser får lov til at gennemsyre dagligdagen.

Men det gælder i øvrigt alle ægteskaber – så ”nej” til sidste bud og ”ja” til det første.

Interkulturelle og ditto religiøse forhold kan lykkes. I flg. en ældre artikel i Kristeligt Dagblad er fænomenet da også stigende på trods af den skræmmeretorik, der især entrede og ændrede mange danskeres sind i 2001, og det på trods af en politik, der tilsyneladende fint afspejler det nationalistiske sind, hvor muligheden for kærlighed over grænser er forsvindende lille. For medmindre beslutningstagerne vitterligt ikke ved, at reglerne for familiesammenføring ikke ”blot” rammer mennesker af fremmed herkomst, kan de med rette kaldes racister, da de i høj grad arbejder i racerenhedens tjeneste.

Og i forhold til forældreskabet: Jeg formoder at de fleste forældre ønsker, at deres børns parforhold lykkes uanset omstændigheder. Eller hvad?

Politics – from human rights to viral marketing.

I, for one, am a warm defender of the Universal Declaration of Human Rights, including one of the most recently debated articles (# 19), the right to freedom of opinion and expression. But here is the thing: When used in a political argument, it is often forgotten that the ability to express an opinion does not equal intelligence or common sense – just as lack of that ability does not equal stupidity.
I also think that politicians should be more concerned about realising the declaration than to only refer to it when private values and agenda are threatened.

Imitation has become the most powerful and implemented tool to become recognized, whether it be a product or a politician, and when politicians have resorted to using this form of publicity, they should be extra aware of the responsibility it implies. This means recognising the meaning of what the declarations and conventions, written and signed by our forefathers, are meant to protect – first and foremost.
Secondly, the responsibility they have taken upon themselves by becoming an elected spokesperson for the citizens should be of value. State financing technical developments like the internet is not done just to ease our daily lives. It is also done to heighten the possibilities of their own viral marketing, because the mere idealism of serving and protecting has taken 2nd place in getting ahead.

Dear politicians, please remember that speaking up in public is your right! But when you also speak on behalf of others, the necessity of weighing your words is critical. Also remember that when you claim the right to express your opinion, it should imply civilians as well.
And, of course, remember that when you only defend that right to include you and your own peers, you are sometimes defending insanity… Your voters speak for you too you know – just like you hoped for…

Skal Per Ramsdal undskylde?

På Dansk Folkepartis hjemmeside kan følgende læses:

""Pia Kjærsgaard: Per Ramsdal bør omgående undskylde

Dansk Folkepartis formand, Pia Kjærsgaard, opfordrer sognepræsten ved Brorson Kirke, Per Ramsdal, til omgående at undskylde sine løgne i forbindelse med beskrivelsen af politiaktionen i Brorson Kirke, hvor politiet fjernede en gruppe afviste irakiske asylansøgere, som ulovligt havde taget ophold i kirken.

Det sker, efter at en video fra politiet kan dokumentere, at rydningen foregik på fredelig vis – og blev foretaget af betjente, der som udgangspunkt var klædt i helt almindelige uniformer og skjorteærmer.

”Desværre ser det ud til, at Per Ramsdal er typen, for hvem det intet betyder at lyve, hvis det sker i det, han selv opfatter som en højere sags tjeneste. Men han slipper alt for let fra, at han direkte har kompromitteret politiets hæderlighed og arbejdsmetoder i sine saftige beskrivelser af kampklædte og voldelige betjente. De elendige forklaringer, han har afgivet til B.T. og Radioavisen, er direkte pinlige,” siger Pia Kjærsgaard.

”Per Ramsdal forsøgte med sin dybt manipulerende beskrivelse af aktionen både kynisk at opildne til had og uro mod politiet i en bydel, hvor ordensmagtens arbejdsvilkår og renommé i forvejen er presset til det yderste. Hvis det efterfølgende var kommet til voldelige demonstrationer, ville Per Ramsdal have båret en stor del af skylden”, siger Pia Kjærsgaard.

”At Københavns biskop ikke for længst er skredet ind over for sognepræsten – allerede da han udnyttede sin egen kirke til at give de afviste irakere husly – er mig en gåde, men den afgående biskop Erik Norman Svendsen lader desværre til at være langt mere optaget af at få et pænt eftermæle end af at passe sit arbejde”, siger Pia Kjærsgaard.""

Det lader altså til, at Fru Kjærsgaard ikke blot har udnævnt sig selv til smagsdommer og vogter af de danske værdier og moral. Hun har nu også påtaget sig en kappe som øverstbefalende for den danske folkekirke og beskytter af ordensmagten. Der er tilsyneladende ikke den rolle, Fru Kjærsgaard ikke kan magte...

Men kære Per Ramsdal, fat mod! Omend jeg er ateist, besidder jeg stadig lidt viden omkring den danske folkekirke, dens opbygning, historie og budskaber. Og hvis man skal sidestille dig med dine humørforladte kollegaer Langballe og Krarup, så vil ikke mange være i tvivl om hvem, der opfylder kriterierne for næstekærlighed (som den vel bør forståes) og øvrige, moralske imperativer. For nogle er "reformering" et fy-ord og middelalderen hyldes udi det pinlige.

Desuden viser DF med al tydelighed, at de påfører dig egenskaber, de selv praktiserer. Hvis vi byttede "Per Ramsdal" ud med "Pia Kjærsgaard" og "politiet" ud med "muslimer", gav dele af det ovenstående referat meget mere mening! Jeg mener, det kaldes projicering....

Og så skal du have ros for at kunne få en gudsforladt sjæl som jeg til at se lysere på Folkekirken. Tro mig, det er der ingen andre, der har kunnet!! :)

Dying for Democracy - Iranian Issue.

How much responsibility do we have regarding the current situation in Iran?

Fact:

Admiral Mike Mullen stated in a IAEA report of Feb.19^th that Iran had a stockpile of 1,010 kg LEU (low-enriched uranium), proclaimed to be enough to create a nuclear weapon.

This however has been rejected by Peter Crail, research analyst for the nonpartisan Arms Control Association, who determines that this amount is adequate to power a nuclear plant – and nothing more. To build a nuclear weapon, the uranium must be highly enriched.

Whether Iran is a nuclear threat or not, there is no doubt that this question has turned our attention away from the conditions that the civilians in Iran have lived under for many years. It is always dangerous to only focus on regimes international wrongdoings, when human rights are compromised within the population. In this case, the nuclear-issue drowned the importance of the presidential election in Iran.

Why claim this election to be democratic?

Fact:

The presidential election in Iran took place on June 12^th 2009 and it had 4 candidates: Mahmoud Ahmadinejad, Mir-Hossein Mousavi, Mohsen Rezai and Mehdi Karubi.

Prior to this, many candidates had been rejected. 1 of those was Rafat Bayat, (MP), and the rejection was based on the fact that she was a woman.

The opposition to Ahmadinejad was not allowed a proper campaign, e.g. through posters.

On the very night between the 12^th and the 13^th, the Iranian press announced the winner. This in a country with 71 million people, 46.2 million eligible voters – and a record election turnout of 85%…

In the days after the election, tens of thousands of people took the streets of Teheran, demonstrating against the apparent rig made by Ahmadinejad.

As rumor has it, the Hizbollah-militia, soldiers from Baluch and Zobal and azerians were called in. Whether this is true or not, it is clear that Ahmadinejad has been summoning the troops to protect his presidentship by beating and shooting the protesters. The internet and mobile net have undergone government control and journalists have been denied access, therefore there are no transparent numbers available on the results of the attacks.

Only because of civilian recordings and reports, it is estimated that: Hundreds have been arrested or gone missing, thousands have been injured (some of those taken in by the embassies of approx. 12 different countries) and death tolls have reached at least 45.

Iran = Democratic?? It’s barely a Republic…

Looking behind the label

After years of working with refugees and immigrants, I would like to write a note in honour of Refugee Week, even though I am bound to repeat myself.

In the light of the current situation where the Danish Government and authorities is taking actions to expel our approx. 250 Iraqi asylum seekers, I would just like to say the following to the people who decide and act out cruelty on behalf of the danish people:

You sent our troops into a country to fight a war to protect our democratic rights. Even though this country never was a thread and never has attacked any of the Western communities - especially not Denmark. And even though it was not agreed on by the very conventions you yourself made and signed.

You lied to your people only to nurse the military and economic relationship between us and the United States of America.

You have attacked civilians in that country and behaved in a manner that is not in sync with the democracy and civilised ways you claim to preserve and protect.

You have been treating the refugees from that country in obvious, in-human manors, trapping them in asylum centers for years on end and breaking down the little integrity they may have had left from the years of oppression and war in the country from where they were born.

You decide on the safety in this country without attending expeditions or even respecting documents made from experts as the UNHCR which state that it is not safe for people to return. You also display your lack of knowledge about the cultures and clans of that country which is necessary to make such decisions.

You now continue to force families apart - now in plain sight. You do not even care to hide the fact that you have been seperating children from their parents for years, just because they landed in our country by chance, and got trapped between our rigid system and the poor conditions in the country you yourself helped to bring down.

Do you know that there is a diagnose (described in ICD-10) to cover the lack of empathy that you display?

You claim to take back Denmark? Here you go... you can have it...!

Kvinde, det er også dit DK! Et skridt er taget, lad os så få taget fat på resten...

Endnu et demokratisk valg er overstået i Danmark. Vi har valgt, hvordan vi vil repræsenteres og præsenteres i udlandet – på godt og ondt.
Spørgsmålet er nu, om demokratiet altid har en indflydelse på nationale og internationale forhold, eller om det bruges som et skalkeskjul til manipulation. Dette er spørgsmål, som er umådeligt svære at svare på, medmindre man har direkte adgang til reel information, eftersom analyser og undersøgelser blot er analyser og undersøgelser.

Tag f.eks. spørgsmålet om kønsligestilling. Her er det lykkedes at stagnere problematikken siden 90'erne, så:

(Jeg har ikke direkte adgang til hver enkelte kvindes situation i Danmark, og derfor må jeg tage statistikerne i brug.)

1/ Selvom uddannelsesniveauet mellem mænd og kvinder ikke længere kan tages ind som argumentation, så er der stadig en betydelig forskel på lønniveauet mellem de 2 køn. Nu handler det om arbejdsfunktioner, omend også det argument har meget lidt relevans.
Det kan bl.a. nu, efter indførslen af kønsopdelt lønstatistik pr. jan. 2007, påvises, at kvinder i gennemsnit skal arbejde 2 – 3 mdr. mere for at nå samme løn som mænd indenfor samme stillingsbetegnelse.

Desuden er det påfaldende, at der stadig bruges betegnelser som ”bløde” og ”kvindelige” fag om de faggrupper i samfundet, der samtidig er nogle af de mest fysisk og psykisk belastende, undervurderede og underbetalte.

2/ I 2007 besad 328 kvinder topstillinger som administrerende - og tværgående direktører mod mændenes 5.382. Af de kvinder ligger langt de fleste i den lave ende af toplønnen.

3/ Kvindelige politikere er stadigt stærkt underrepræsenterede både i Folketinget og Kommunerne. I 2007 fyldte kvinderne 37% i Folketinget og 27% i Kommunerne.

4/ Det estimeres, at kun 1 ud af 20 sager om seksuel kriminalitet begået mod kvinder i Danmark rapporteres. Heraf fører kun 1 ud af 5 sager til en dom.
Dette pga., at kvinden ofte kriminaliseres i sagsbehandlingen og at sagsbehandlingen generelt er for belastende.
Desuden hersker der stadig en holdning om, at det er i orden, når kæresten eller ægtemanden forgriber sig på kvinden – både i de private hjem og i det offentlige regi.

5/ Danmark er det eneste land i Norden, som fuldt ud legaliserer sexkøb. Og på trods af det, anslås det, at 80% af prostitution foregår skjult – oftest pga. menneskehandel. Dvs. at Danmark muliggør overgreb på udenlandske kvinder, som pga. deres status ikke har nogle rettigheder til vores sociale sikkerhedsnet overhovedet.
Der findes ca. 5.000 kvindelige prostituerede i Danmark. Heraf er ca. halvdelen af udenlandsk oprindelse.

6/ Til gengæld er danske prinsesser nu ligestillet med prinser i forhold til arv af tronen – som de sidste i Norden. Valget omkring Tronfølgeloven betød ikke så meget for mig, da jeg er republikaner. Hvad der virkelig betyder noget er ovenstående.


Jeg går på ingen måde ind for hverken positiv særbehandling eller kønskvotering, og det er der nok heller ikke den store fare for, at vi kommer til at opleve lige med det samme. Men for pokker, vi er nødt til at komme ud af starthullerne, hvis vi ikke vil tillade en holdning om, at ”sådan er det bare”.
Måske vores forkæmpere skulle koncentrere sig om at undersøge levevilkår og sociale i forhold, i stedet for at føre kampen for, at vi må bade topløse i svømmehaller...


Kilder: SFI, Dansk Statistik, LO, Politiken, Information.

Vi fødes IKKE lige... Postyret om kongehuset.

Jeg er ikke royalist, men jeg er kvinde.
Nu har postyret om tronfølgeloven været blusset op i en uges tid, og hvor jeg i starten hældte imod en blank stemme, er jeg i dag mere overbevist om, at min stemme bliver "JA".
For mig at se, er ligestillingen mellem køn langt vigtigere end hvorvidt vi skal bo i en republik eller ej. I øvrigt er kvindernes kamp en, som vi har kæmpet meget længere - og stort set forgæves, og argumentet med, at vi alle skal fødes lige er varm luft.
For vi fødes IKKE lige. Som kvinde har du stadig ikke de samme rettigheder som mænd, heller ikke selvom vi bor i et "demokratisk", "udvilklet", "civiliseret" land som Danmark anno 2009! Og jeg er faktisk enormt skuffet over, at en meget stor del af republikanerne overtager denne begivendhed og undergraver den værdi, der egentlig ligger i valget d. 7. juni, på bekostning af en signalværdi.

Desuden finder jeg det bemærkelsesværdigt, at dem der har været agressivt ude og promovere republikken på dette valg, har været mænd...